Reference:

Forsøg Næstved Fjernvarme

En virksomhed og et forsyningsselskab har skabt et lovende samarbejde om et bæredygtigt produkt, der i fremtiden kan give lavere fjernvarmeregninger – med hjælp på rette tid fra et EU-støttet projekt.

Et firma havde produktet, og et offentligt forsyningsselskab så en mulighed for en besparelse.

Men vækstvirksomheden Dansk Celleglas A/S i Slagelse eller Næstved Fjernvarme kendte ikke hinanden og havde derfor ikke tænkt over et samarbejde, før en projektleder fra det EU regional fondsstøttede projekt Bæredygtig Grøn Byudvikling i Næstved førte dem sammen.

I Bæredygtig Grøn Byudvikling arbejdes der over en fireårig periode, fra 2017 til 2020, med støtte fra EU blandt andet på at skabe løsninger, der kan sænke energiforbruget i Næstved. Det sker ikke mindst via rådgivning og matchmaking mellem relevante parter, og projektleder Anette Moss fra EU-projektet så et oplagt match, da Henrik Dalsø, teknisk direktør i Dansk Celleglas A/S, henvendte sig.

Slagelse-virksomheden havde længe været på jagt efter en samarbejdspartner i den offentlige forsyningsvirksomhed til at teste et af virksomhedens affaldsglas-produkter, der havde vist sig at have lovende isolerende egenskaber.

Men i praksis var det svært at trænge igennem til et af de store forsyningsselskaber, viste det sig.

Hun foreslog i stedet et møde med det noget mindre Næstved Fjernvarme, der forsyner omkring 5.000 husstande med varme i Næstved by. Og det blev begyndelsen til et gennembrud til et helt nyt markedsområde for vækstvirksomheden fra Slagelse.

Job Vi søger!

Industrivej 1 / DK-4200 Slagelse / Denmark
Tlf.: +45 35 10 00 07 / Mail: info@danskcelleglas.dk

Cookie- og persondatapolitik / Copyright Ⓒ 2024 danskcelleglas.dk