Produkter

Herunder finder du en kort beskrivelse af nogle af anvendelsesmulighederne for vores produkter og mulighed for download af tekniske datablade.

Mulighederne er faktisk endnu flere …

Kontakt os og få vejledning og en snak om hvordan 100% upcycling kan blive en del af netop dit projekt.

Durapor

Celleglasgranulat

Durapor® celleglasgranulat er et letfyldsmateriale i størrelsen 10/65 med overlegne geotekniske egenskaber og høj trykstyrke. Med en friktionsvinkel på 45° kan selv de mest udfordrende opbygninger konstrueres med et minimum af støttekonstruktioner.

Durapor® finder anvendelse i alle slags fundamenter, i alle anlæg og under alle slags belægninger. Ved anlægsopgaver på blød bund kan anvendelse af Durapor® erstatte andre grundforstærkningsforanstaltninger, herunder minimere bortkørsel af jord, ligesom granulatet er meget anvendeligt ved dræningsopgaver og under permeable belægninger.

Med en densitet på kun ca. 180 kg/m3 bidrager Durapor® til at nedbringe statiske laster i alle slags konstruktioner og forbedrer den samlede projektøkonomi.

Glapor

Celleglasgranulat

Glapor® celleglasgranulat er et økonomisk fordelagtigt alternativ til Durapor® med en densitet på kun ca.120 kg/m3. Glapor® celleglasgranulat anvendes når hensyn til vægt er vigtigst. og har en hel del produktegenskaber til fælles med Durapor® .

Glapor

Celleglasplader

Glapor® celleglasplader leveres i flere tykkelser og kvaliteter og kan anvendes til mange formål. Lav egenvægt og gode isoleringsegenskaber kombineret med høj trykstyrke gør Glapor® særligt velegnet til tagkonstruktioner hvor der er høje krav til isolering og lang levetid. Glapor® leveres skræddersyet og kileskåret for optimalt fald mod tagnedløb m.v. Glapor® kan med den lave egenvægt også bidrage til at nedbringe statiske laster og forbedre den samlede projektøkonomi.

Glapor® kan også anvendes som både bagmur og facader hvor lette og smalle konstruktioner med høje isoleringskrav indgår i designfornyelser indenfor alle typer bygge- og anlægsprojekter.

Glapor celleglasplader fås i flere kvaliteter:
PG 400: Egenvægt 125 kg/m3. Trykstyrke 170 kPa
PG 600: Egenvægt 130 kg/m3. Trykstyrke 250 kPa
PG 900.2: Egenvægt 135 kg/m3. Trykstyrke 333 kPa
PG 1000: Egenvægt 135 kg/m3. Trykstyrke 400 kPa

Standardmål 800 x 600 mm. i tykkelserne 30,40,60,80,100,120 og140 mm. Specialmål leveres på forespørgsel.

DC byggesystemer®

Dansk Celleglas tilbyder byggesystemer der kombinerer Durapor® og Glapor® samt andre materialer, der tilsammen udgør et bæredygtigt alternativ til konventionelle metoder.

Eksempelvis kombinationen af Durapor® og Glapor® til dræningsopgaver og fundamenter til erstatning for singles, fundablokke og grus.

I tæt samarbejde med bygherres eller totalentreprenørs rådgiver bistår Dansk Celleglas med rådgivning om valg af materialekombinationer til løsning af opgaverne med dokumentation for eftervisning af den valgte konstruktion.

Industrivej 1 / DK-4200 Slagelse / Denmark
Tlf.: +45 23 98 68 49 / Mail: info@danskcelleglas.dk 

Cookie- og persondatapolitik / Copyright Ⓒ 2019 danskcelleglas.dk